fbpx

OM OS

Alu-Tagrenden leverer og monterer tagrender i hele Danmark i samarbejde med WaterFlow. Vi har beliggenhed i henholdsvis Viby Sjælland og Esbjerg. Derfor kan vi tilbyde de innovative tagrender i hele Danmark.

Tagrender i aluminium

Vi fik ideen til at introducere K-Style tagrender i aluminium i Danmark efter et besøg i USA for mere end 10 år siden, hvor vi så, hvor enkelt og let det var for kunden at få tagrenderne produceret på stedet og monteret med det samme.

Tagrenderne indeholder ikke samlinger, som vi ellers kender fra de tagrender, der traditionelt set er blevet anvendt i Danmark. Når der ikke er nogen samlinger, kan der heller ikke opstå utætheder, hvilket ofte er et problem med de tagrender, der ellers anvendes i Danmark. Samtidig har K-Style tagrenderne den fordel, at der anvendes indvendige rendejern, hvilket giver tagrenderne et rigtig flot udseende.

Hvis man sammenholder det praktiske med det æstetisk smukke ved disse tagrender, så er der ingen tvivl om, at K-style tagrender fra Alu-Tagrenden er det korrekte valg.

Vi arbejder ud fra en filosofi om, at solidt håndværk ikke nødvendigvis behøver koste en formue. Vi lægger vægt på, at vi kan levere en rigtig god service til vores kunder. Vi er sikre på, at det kommer vores kunder til gode – men i ligeså høj grad os selv.

Hvis du er interesseret i et tilbud på alutagrender eller kobbertagrender, så er du velkommen til at udfylde vores tilbudsformular. Det tager 2 minutter, og så er du på vej til at modtage et rigtig godt tilbud på nye tagrender.

Hvis du er interesseret i at læse mere om vores alutagrender, så finder du alutagrender her. Vi leverer og opsætter også kobbertagrender.